Thyborøn Camping, Hotel og Hytteby
Hyggelig familieplads beliggende i den charmerende fiskeriby Thyborøn.
Pladsen ligger kun 300 meter fra havet - kast fiskesnøren i vandet, sæt dragen mod vinden eller nyd en frisk dukkert i Vesterhavet.
På pladsen findes fine luksushytter til 6 personer, festlokaler og værelser til udlejning. Masser af aktiviteter for hele familien: legeplads, boldbaner både ude og inde, badminton, minigolf, legerum til de mindste, motionscenter og skatepark lige i nærheden.
Oplevelser og aktiviteter
Besøg en af byens mange attraktioner – og nyd de fantastiske naturskønne omgivelser. Som gæst i camping- og hyttebyen, får du fri entré til:
- Det nye Vandkulturhuset "Vandwærket", bestående af svømmebassin, børnebassin, vandrutsjebane, varmtvandsbassin samt wellnessområde med sauna og dampbad.
- Snegleland nyt hoppe/ legeland (åbent i skolernes ferier).
- Boldwærket – aktivitetshal til alle former for boldspil, hockey, badminton og bordtennis.
Thyborøn-området er fyldt med sjove og spændende oplevelser og aktiviteter for hele familien
JyllandsAkvariet viser fisk fra Nordsøen, som familiens yngste kan hjælpe med at fodre på udvalgte tidspunkter. Eller tag med på JyllandsAkvariets ture i båd på Limfjorden eller med Traktorbussen på ekspedition i området. Se arrangementskalenderen her.
Iskunsten viser skiftende skulpturer udført i is.
I Sneglehuset kan familien gå på opdagelse mellem tusindvis af forskellige sneglehuse og konkylier som dekorerer huset ude og inde.
Sea War Museum og Mindeparken fortæller historien om de barske forlis og krige langs Vestkysten.