©  Foto:

På cykel fra Holstebro til Thisted - Regionalrute 24

Regionalrute 24 fra Holstebro til Thisted bringer dig igennem områder, som er rige på kulturhistoriske mindesmærker og afvekslende natur formet af istiden.

Krydret med idylliske småsamfund, besøg hos gallerier og kunsthåndværkere og lokalhistoriske museer får du mindeværdige oplevelser med hjem.

Regional cykelrute 24 starter ved Holstebro Banegård fra 1904.

Via et parcelhusområde passerer du Oldtidsvejen ved Døeshøjene - 25 interessante gravhøje fra sten- og bronzealderen, som er meget forskellige. De mest markante er fladhøjen Bredhøj med 50 meter i diameter, og langhøjen Langemette. 

Turen fortsætter til Kjærgaardsmølle i udkanten af Klosterheden. Herfra er der en storslået udsigt over Kilen – en del af Limfjorden, som er afskåret fra fjorden med en dæmning. Kilen er fredet og et yndet område for både fugle og mennesker. Fortsæt mod det idylliske Humlum Fiskerleje med de autentiske små rødmalede fiskerhuse.

Turen fortsætter mod Oddesund med den karakteriske klapbro med tre buer fra 1938. Smut ned forbi den lille fyrtårn på sydsiden af broen med det særprægede navn Grisetå Odde.

På nordsiden af Oddesundbroen finder du det moderne Oddesundtårn, som fungerer som indgangsporten til oplevelser i hele UNESCO Global Geopark Vestjylland. Tårnet byder foruden en flot udsigt over området også på en udstilling om natur, historie og geologi.

Ydby Skjold er er landets største gruppe bronzealderhøje med i alt 49 høje. 

Ved Hurup kan du lave en afstikker til Doverodde, som ligger så smukt ved Limfjorden. Fra den gamle silo med købmandsgården får du en pragtfuld udsigt over Limfjorden. Statens Museum for Kunst for for nyligt indrette en afdeling her på stedet.

Skyum Bjerge er endnu et smukt område med mange gravhøje fra den ældre bronzealder. 

 

Ruten er på 105 km.