to personer går ned ad stejl trappe til stranden ved Bovbjerg Klint

Se på sand og salt i børnehøjde og tag på guidede ture gennem istiderne

4.10.2024
© Geopark Vestjylland
Foto: Ole Jørgensen

Ikke alle har hørt om geodiversitet. Det stiller UNESCO Global Geopark Vestjylland skarpt på med en række arrangementer i oktober måned for både store og små.

Søndag den 6. oktober er det Den Internationale Geodiversitetsdag. Verden over sætter aktiviteter og arrangementer fokus på vigtigheden af, at vi bevarer og passer på vores mangfoldige geologi – fordi dén er grundlaget for alt, hvad der lever og gror i vores natur.

I år stiller Geodiversitetsdagen skarpt på temaet: “Conserving the Past, Sustaining the Future “ direkte oversat til ”At bevare fortiden - sikrer fremtiden”.

Et samlet tema verden over i 2024 – som Geopark Vestjyllands egen geolog, Maria Knadel har vundet konkurrencen om at bestemme. Hele verden har i år geodiversitet-aktiviteter med dette tema.

”Det hænger uløseligt sammen, at hvis vi skal skabe en bæredygtig og harmonisk fremtid, så må vi også bevare vores geologiske fortid. Det betyder, at vi skal blive meget mere opmærksomme på geologiens og landskabets betydning og ophav,” siger hun.

Det er netop det, som Geopark Vestjylland arbejder med – at udbrede viden om vores unikke geologi og landskab lige her i Vestjylland.

"Geodiversitet omtales ofte som 'biodiversitetens tavse partner', fortæller Maria Knadel.

”Vi ved alle, hvor vigtigt det er at beskytte planter og dyr, men bag biodiversiteten finder vi geodiversiteten – de mange bjergarter, mineraler, jord, landskabsformer og vandløb, som er grundlaget for alt liv på jorden. Geologiske processer former klimaet, styrer vandkredsløbet og leverer vigtige næringsstoffer, som holder økosystemerne i gang. Geodiversiteten spiller også en stor rolle i, hvordan arter udvikler sig. At anerkende og bevare geodiversiteten er afgørende for at beskytte økosystemer og sikre biodiversitetens overlevelse på lang sigt.” siger geolog Maria Knadel.

 

Barn kigger gennem lup
Foto: Karen-Louise Smidth
Logo Geodiversitetsdag
Foto: International Geodiversity Day

Derfor inviterer Geopark Vestjylland blandt andet på en guidet tur gennem istiderne til Bovbjerg klint- internationalt geosite. I efterårsferien kan børn og barnlige sjæle lære om sand og salt i Thyborøn.

Alle kan tage deres egne stenfund med på pop-up laboratorium i Stenhuset – og sammen med eksperterne forsøge at bestemme type og ophav sidst i oktober på Skærum Mølle. Man kan lave ”lersten” og male med jordpigmentfarver. Der serveres selvfølgelig sandkage og gives rundvisninger.

Selve Geodiversitetsdagen den 6. oktober bliver markeret med en nye dronefilm fra Bovbjerg klint. Filmen viser landskabet oppefra og gør istidshistorien fra området helt tydelig.

De følgende søndage i oktober byder på en små film som viser landskabet fra udvalgte geosites og indslag medmedlemmer af Geopark Vestjyllands Rådgivende Videnskabelige Komité.

Filmene kan ses på Geopark Vestjyllands Facebookprofil og instagram. Hele programmet kan ses på Geopark Vestjyllands hjemmeside.

Derudover underviser Maria nogle gymnasieklasser fra Holstebro Gymnasium i istidslandskaber ved Sir-Lyngbjerg.

For mere info: Kontakt Geopark Vestjyllands geolog Maria Knadel på telefon: 25441330 og mail: maria.augusta.knadel@lemvig.dk

Stenhuset inde fra
Foto: Maria Knadel
salt og sand
Foto: Maria Knadel

Program:

15/10 og 17/10

Salt og Sand – gratis aktiviteter for børn i efterårsferien i Thyborøn.

19/10 kl. 13.00-16.00

Guidet tur gennem istiderne. En to timers vandretur, guidet af geolog Maria Knadel gennem istidshistorien ved Bovbjerg klint. Turen starter ved Bovbjer Fyr, vi går ned på stranden til Trans kirke, og tilbage til Fyret. Efterfølgende kaffe og kage på Bovbjerg Fyr. Turen er ikke beregnet til dårligt gående. Max 25 personer. Pris 100 kr. Book her: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/i5hjp45e9e

27/10 kl. 14.00-17.00

Stenkaffe og sandkage i Stenhuset: Rundvisninger i det historiske hus og geoparkens stensamling. Tag dine egne stenfund med, og vi forsøger at bestemme type og ophav i vores pop-up laboratorium. Lav en lersten, og mal med jordpigmenter.

Film og klip om Geopark Vestjylland:

06/10 – Bovbjerg Fyr og Klint

9/10   - Video om geodiversitet ved Bovbjerg klint

13/10 - Klosterheden

16/10 - Video om beskyttelse af klitter

20/10 - Toftum Bjerge

21/10 - Animationsfilm om høfdebyggeriet

27/10 - Sdr. Vosborg Hede