Gudum Kloster og Klostermølle
I landsbyen Gudum (Guds Hjem) et middelalderligt trafik- og åndeligt knudepunkt, finder man i dag rester af 2 nonneklostre og den renoverede vandmølle Klostermølle samt et nutidigt befolkningsengagement, der bl.a. har tilknytning til møllerestaureringen og de nyetablerede ”Kløverstier”
Foto:Geopark Vestjylland
Et nonnekloster i Gudum
Gudum Kloster var et nonnekloster under benediktinerordenen. Der er kun bevaret ganske få skriftlige kilder fra klosteret, hvis historie i middelalderen er meget lidt kendt. Det er dog sandsynligt, at klosteret blev grundlagt omkring år 1200 ligesom flertallet af benediktinernonneklostre i middelalderens Danmark. Klosteret nævnes første gang i 1268 i skriftlige kilder. Og kilderne viser, at klosteret gennem tiderne har haft store jordtilliggender. Vi ved også, at klosteret oprindeligt var beliggende i den dybe smeltevandsdal, der fra vest mod øst skærer gennem sognets nordlige del. En inskription i Gudum Sognekirke fortæller desuden, at klosteret i 1492 blev flyttet fra dalen op på plateauet til sognekirken, som efter flytningen blev forhøjet og blev en del af klosterkomplekset, der lå nord herfor. I Gudum Kirkes murværk er der stadig mange spor efter dens sammenhæng med klosterbygningerne, men bortset fra det, er der ikke i dag bevaret synlige spor af Gudum Kloster, der blev nedlagt efter Reformationen i 1536.
Foto:Holstebro Museum
Det forsvundne kloster
Arkæologisk afdeling på Holstebro Museum har udpeget Gudum Sogn som særligt indsatsområde under titlen ”Det Guddommelige Gudum”. Det skyldes dels stednavnet Gudum (Guds Hjem), dels de mange fine levn og fund fra oldtiden i området, som uden tvivl har haft en særlig religiøs status i jernalder og vikingetid. Man antager, at klosteret i 1484 blev udsat for omfattende ødelæggelser forårsaget af oversvømmelser. Et middelalderkloster består af mange bygninger - ofte spredt over et større areal, så det er sandsynligt, at Gudum Kloster har optaget en stor del af dalen på dette sted. For at finde frem til hvor omfattende klosteret har været, og hvor selve klostergården med klosterkirken og nonnernes lukkede område lå, udførte Kiel Universitet i oktober 2012 en magnetometer - og georadar-undersøgelse af den centrale del af dalen. Det viste et 40x60 meter bygningskompleks, der tydeligvis udgjorde fundamenterne til 3-4 sammenbyggede huse, der lukkede sig om en åben gårdsplads. Fremtidige udgravninger skal vise, om det er tomten af det ældste Gudum Kloster.
Foto:Henrik Winther Krogh
Klostermølle
Vandmøllens historie går tilbage til 1400-tallet, da priorinden på Gudum Kloster ønskede at opføre en sådan til at male foderkorn og brødkorn samt til at valse gryn. Den oprindelige Klostermølle blev skyllet bort under et voldsomt tøbrud i 1829 og blev siden genopbygget 40 meter mod nord på lidt fastere bund i 1835. Selve bygningen er en vinkelbygning med mølleri og skænkestue, da besøget i møllen jo godt kunne trække ud. De nuværende ejere familien Tovborg kan føre familiens tilhørsforhold til møllen tilbage til 1854. De har fået istandsat møllebygningerne ved bl.a. frivillig hjælp, genetableret mølledammen i 2014 og skaffet penge til et nyt vandhjul og kværne under bl.a. Realdanias projekt ”Underværker”, der hylder lokale ildsjæles indsats.
Relationer til geoparken
Klostermølle, 2 klostre og Gudumstad er en symbiotisk del af istidslandskabet. ”Kløverstierne”, der ved frivillig indsats og penge fra ”Friluftsrådet” blev etableret i 2015 fortæller både om dannelsen af istidslandskabet og den tilhørende kulturhistorie og er dermed et vigtigt element i Geoparken. Gudum Sogneforening arrangerer jævnligt ture med fokus på istidslandskabet.