Ridning
Du kan opleve landskabet i Geopark Vestjylland til hest.
I Geopark Vestjylland kan du finde inspiration til rideture på kortet. Du kan leje en hest eller medbringe din egen og du kan booke en tur med en rutineret rideguide.
Naturen rummer tunneldale, morænelandskab, skove og åbne vidder. Turene begynder hos Mølgaard Ridecenter i Fabjerg. Her kan du booke en fantastisk og personlig naturoplevelse på en 3 timers tur højt til hest.
Ønsker du en ridetur langs vesterhavet skal du kontakte Havhest eller Vedersø Ridecenter, der i sommersæsonen holder til ved Harboøre Tange. Begyndere kan ride med på de korte ture. Tempoet sættes op alt efter, hvad hestene og du kan klare.
Ridning i Klosterheden
Ridning i offentlige skove
I offentlige skove, der hører under Skov- og Naturstyrelsen gælder følgende regler:
Du må ride:
- På de markerede rideruter
- På asfalterede veje og grusveje
- Ridning slider meget på vejene, og de er dyre at vedligeholde. Rid i midterrabat eller siderabat. Rid aldrig i galop og aldrig i hjulsporene.
- På vildtagre/brandbælter. Rid altid her fremfor på en vej, der følger vildtageren/brandbæltet.
- På udslæbsningsspor i bevoksningerne.
- I skovbunden udenfor veje og stier. Her må du ride frit i terrænet, hvor det ikke skader bevoksningen.
Du må IKKE ride i nyanlagte og helt unge bevoksninger samt på gravhøje og andre fortidsminder.
Når du møder andre skovgæster, skal passage ske i skridt.
Husk du skal altid have tilladelse fra ejeren, hvis du vil ride på privatejede arealer.