Handbjerg Hovgaard
Handbjerg Hovgaards tidlige historie er ringe belyst, men i 1438 har de to søstre Inger og Elle Nielsdatter været bosat på gården. Hovgaard lå senere under Stubber Kloster, den senere Stubbergård, formentlig i forbindelse med, at søstrene gav sig som nonner til klosteret.
Ved Reformationen 1536 blev alt kirkegods i Danmark lagt under Kronen. Stubber Kloster blev dog allerede i 1547 videresolgt til Iver Juel, hvor 'Hofgaard' - eller Hovgaard - nævnes som en af ti gårde i Handbjerg sogn. Gården var da en stor fæstegård, som blev fæstet af Christen Nielsen.
Senere synes gården at have opnået status som herregård.
Gerdorff videregav i 1632 gården til sin datter, Dorthe von Gersdorff, der var gift med Johan Rantzau. Deres datter førte den videre til Johan Brockenhuus, under hvis ejerskab der blev lagt mere jord ind under hovedgården. Selv var Brockenhuus ikke meget på gården, da han brugte megen tid på militærtjeneste i Norge.
I 1682 blev gården efter nogle få år på kreditorers hænder solgt til Christen Linde. Han var en dreven og hovedrig forretningsmand, der allerede ejede 12 herregårde på egnen. I 1702 blev Christen Linde optaget i adelsstanden og fik navnet Christen de Linde. Da han to år senere døde, arvede hans søn af samme navn Hovgaard og det nærliggende Volstrup.
Slægten Linde ejede Handbjerg Hovgaard i over halvandet hundrede år ‒ fra 1682 til 1843. Gennem perioden var der forskellige tiltag på gården. I 1775 blev den nuværende hovedbygning opført og haven anlagt under Jens de Linde. Han opgav desuden studedriften og satsede i stedet på mejeridrift, det såkaldte hollænderi, og sørgede for at bortsælge fæstegårdene til bøndernes selveje. Hans efterfølger udstykkede selve hovedgården i mindre parceller, hvoraf Handbjerg Hovgaard udgjorde hovedparcellen.
Henrik de Linde afgav gården i 1843 til D.C. Petersen. Herefter har den haft talrige ejere og har været genstand for megen spekulation, især i årene 1900-1920, hvor der også foretoges yderligere udstykninger.
Kilde: www.danskeherregaarde.dk