Bovbjerg Profilet

Bovbjerg profilet er en kystklint, som strækker sig langs 6 km af Jyllands vestkyst fra Ferring i nord til Fjaltring i syd. Profilets hovedafsnit befinder sig på den godt 3 km lange strækning fra Ferring til Trans Kirke. Bovbjerg profilet er en enestående kystklint, der indeholder et profilsnit gennem Weichsel istidens
hovedopholdslinje. Profilet omfatter hele den glaciale landskabsserie fra inderlavning til randmoræne, smeltevandsslette og bakkeø. Lokaliteten indeholder således et illustrativt snit ned gennem hovedopholdslinjen og den glaciale landskabsserie, som præger landskabet i hele Geopark Vestjylland. Lagene i klinten og landskabets indre opbygning fremstår tydeligt. I klinten er truffet lag fra Elster, Saale og Weichsel istiderne. Desuden findes markante eksempler på glacialtektonik.

I klinten ved Bovbjerg findes som det eneste sted i Danmark og måske verden et geologisk profil gennem Weichsel istidens Hovedopholdslinje. Hovedopholdslinjen markerer grænsen for isen under Hovedfremstødet i Weichsel istiden (23.000-21.000 år siden) og er et landskabselement, der kan spores i store dele af Jylland. Hovedopholdslinjen løber således gennem hele Geopark Vestjylland fra Bovbjerg i vest til Karup Å i øst, og den kan findes på mange af geoparkens øvrige lokaliteter. Elementer af den glaciale landskabsserie omkring denne kan ligeledes findes på mange af lokaliteterne, og Hovedopholdslinjen og den glaciale landskabsserie er geoparkens hovedtema. Bovbjerg profilet er enestående ved at indeholde et profilsnit gennem Hovedopholdslinjen og den glaciale landskabsserie omkring denne. Lokaliteten er således geoparkens helt centrale lokalitet hvad angår istidsgeologien.

Fra Ferring Sø hæver terrænet sig jævnt til Bovbjerg Fyr, som ligger i godt 40 meters højde. Ferring Sø er en inderlavning og Bovbjerg Fyr ligger på toppen af en randmoræne. Den jævne stigning med toppen af randmorænen forstyrres af en række mindre øst-vest orienterede rygge, som modsvares af flagestrukturer der kan observeres i kystklinten. Randmorænens sydside strækker sig ca. 1 km syd for fyret, hvor den afløses af smeltevandssletten. Overgangen fra randmorænen til smeltevandssletten markerer Hovedopholdslinjen. Linjens præcise placering i landskabet er ikke tydelig, når man befinder sig på toppen af klinten, men kan iagttages hvor der sker et skifte i jordbunden fra leret til mere sandet. Syd for Dybå er der en lav bakkeø, Fjaltring Bakkeø, hvis aflejringer kan observeres i kystklinten ved Fjaltring.

Kystklinten ved Bovbjerg repræsenterer et sammenhængende profil, som viser landskabets indre opbygning og jordlagenes sammensætning. Den nordlige del af profilet, fra Ferring til lidt nord for Bovbjerg Fyr, er ikke så blottet og består hovedsageligt af moræneler. Den centrale del af randmorænen, ca. 200-300 m nord og syd for fyret, er præget af markante deformationer, hvor smeltevandssedimenter og moræneaflejringer er foldet og opskudt i flager. Flagerne stryger øst-vest og hælder mod nord, svarende til et istryk fra nord. Flagerne er skudt op foran isen under dens fremrykning til Hovedopholdslinjen. Efter opskydningen er flagerne blevet overskredet af isen, som har afsat et lag af moræneler hen over den opskudte randmoræne.

Et stykke syd for fyret ligger lagene igen vandret, og de fleste aflejringer er synlige. Ca. 1 km syd for fyret observeres Hovedopholdslinjen tydeligt, hvor det øverste morænelerslag klinger ud og forsvinder. Syd for Hovedopholdslinjen domineres klinten af sandede og grusede smeltevandsaflejringer, men ved Fjaltring findes en lav klint med bl.a. lerede smeltevandsaflejringer.

Et interessant landskabselement langs klinten er de markante erosionskløfter, som oprindeligt er dannet ved store skred, men hvor strømmende vand (udsivende grundvand eller drænvand) har eroderet dybt i sedimenterne. Herved er dannet et landskab, som er enestående i geoparken og sjældent i Nordvesteuropas lavland.

Lagene i klinten består af moræne- og smeltevandsaflejringer. I klinten ved Fjaltring findes den ældsteaflejring i profilet. Den består af smeltevandsler, som er henført til Elster istiden. Tilsvarende aflejringer findes ved adskillige andre lokaliteter i Geoparken.

I profilet mellem Trans og Ferring findes tre forskellige moræner: den nedre, den mellemste og den øvremoræne. Den nedre moræne består af moræneler fra Saale istiden. Den optræder hist og her i dennederste del af profilet samt i de opskudte flager.

Resten af lagserien er afsat i Weichsel istiden. Den nedre moræne overlejres af opadgrovende smeltevandssedimenter, som sandsynligvis er afsat i perioden, hvor Kattegat Isstrøm har nærmet sig området for ca. 31.000-29.000 år siden. Karakteristisk for denne lagfølge er forekomsten af lag af omlejret miocænt brunkul.

Den mellemste moræne består af moræneler, som er afsat af Kattegat Isstrøm (ca. 29.000-27.000 år siden).Laget kan følges næsten ubrudt i den centrale del af profilet. Enheden overlejres af grovkornede aflejringer med mange sten (af nordlig oprindelse, f.eks. fra Oslo området). Denne aflejring udgør smeltevandssletten syd for Hovedopholdslinjen.

Den øvre moræne består af moræneler og kan følges fra stranden ved Ferring og frem til hovedopholdslinjen. Den er afsat under Hovedfremstødet i Weichsel istiden (23.000-21.000 år siden). Morænen er opsplittet i flere enheder, hvilket afspejler at isen i en periode er hhv. rykket frem/smeltet væk i området omkring Hovedopholdslinjen.