Untitled Document
Untitled Document

Kystlandskaber

50 km vesterhavskyst - 175 km fjordkyster

Sider med billeder af kystlandskaber:

1. Den dynamiske kyst - nedbrydningskysten. Vestkysten.

2. Den dynamiske kyst - nedbrydningskysten. Øvrige.

3. Laguner, strandsøer

4. Marint forland, strandenge

5. Nissum Bredning

6. Odder

7 Klitkyster

8. Lidt af hvert

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Den dynamiske kyst - nedbrydningskysten. Vestkysten.


Bølger og strøm angriber kysten.


Bovbjergklinten. Ved efterårets og vinterens storme når bølgerne op til klinten og eroderer, - det vil sige fjerner det nederste af klinten.
Dette medfører skred i klinten.


Bovbjergklinten. De større skred står som skår ind i klinten.


Bovbjergklinten. Udskridningskløft.


Det er beregnet, at kysten befandt sig o. 1000 meter længere vestpå i vikingetiden.
Siden 1799, hvor vi har den første præcise kortlægning, er kysten rykket o. 300 meter tilbage.


 

Ferring

Kystens tilbagetrækning siden 1799 (opmålingen til udskiftningskortene).

Fra 1799 til 1875. hvor kystsikringen blev iværksat (høfde 1 ved Ferring) rykkede kysten ca 250 meter.

Kystsikringen har ikke helt stoppet tilbagerykningen. Klinten ved Bovbjerg rykker o. 0,5 m tilbage årligt. Høfderne alene kan ikke klare det. Der pumpes årligt store mængder sand ind langs kysten for at erstatte det sand, strømmen fører sydover langs kysten (sandfodring).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Høfde G ved Bovbjerg. Høfderne er under vedvarende angreb.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bovbjerg, høfde E ved trappen under storm.

 

 

 

 

 

 

 


Strandsten: Stenene på stranden kommer fra den nedbrudte kystklint. Det er sten, isen har bragt med sig.
Der er mange flint- og kalksten, som stammer fra kalkundergrunden i det nordligere og østlige Jylland.


De fleste sten stammer fra det skandinaviske grundfjeld, især Norge og mellemsverige.
Her den let genkendelige rhombeporfyr fra Oslofeltet.

 


Bovbjergklinten set fra Fjaltring med Trans Kirke og fyret.

 


Trans. Høfderne mellem Trans og Fjaltring i det fjerne.


For end del år siden var erosinen ved Fjaltring taget krftigt til. Efter anlæggelsen af den sidste vinkelrette høfde Q
flyttede erosionen sydpå.Man anlagede herefter bølgebryder-høfder ("tombolo-høfder) langs med kysten.
Der foretages yderligere hyppigt strandfodring (udpumpning af sand på stranden).


Fjaltring. Bølger i modvind. Røgvandet blæses "bagud".


Fjaltring. Bølger og brænding fra vest - kraftig vind fra øst. Røgvandet fra brændingen danner den ejendommelige dis.


Bøvlingklit, tangen mellem Nissum Fjord og Vesterhavet og Thorsminde. Landtungerne ind i fjorden er såkaldte overskylssfaner,
opstået tidligere, da havet ved storm kunne skylle ind over tangen. Sådanne overskylninger og gennembrud af tangerne
blev på vestkysten kaldt for havrendinger. (foto: Lemvig.com)


Græm klint ud for Husby Klitplantage. De seneste års storme har blotlagt moræne og andre aflejringer. Det er et hjørne af Skovbjerg Bakkeø.


Det markante sorte lag venter på en nærmere undersøgelse. De er et humuslag af en vis tykkelse, der stammer fra tidligere plantedække.
Sandlaget under er gennemsat af forkullede rødder fra humuslaget. Det vil være meget interessandt at kunne datere laget.
Sandaflejringerne øverst veksler i den nederste del mellem flyvesand og humuslag. Der er her tale om
et større tidsforløb efter istiden, hvor landskabet har vekslet mellem at være plantedækket og udsat for sandflugt.


Thyborøn - "Ingeniørlandskabet". Byens eksistens er betinget af høfder og diger. (foto: Lemvig.com)

 


Sankt Hans ved Ferring 2015.

 


Jens Søndergaard. Skt. Hans aften er et stort maleri (175x200) fra 1955.
Jens Søndergaards Museum på Bovbjerg